Montag, 21. September 2009

Ved 9-tiden

I dag bliver endnu en af de der ikke-dage. Nej, ikke en kedelig dag eller en såkaldt "begivenhedsfattig" dag (læs som Mrs. Kidman i Virginia Woolf-falmet og figurløs 1920'er-kjole på vej ned af trappen svarer på sin mands spørgsmål, om hvordan hendes dag har været), nej, det bliver hverken mere eller mindre end en ikke-dag. Når man ikke skal andet end en masse forfærdeligt fornuftige ting, man ikke længere kan overbevise sig selv om, nok også overlever, hvis de bliver gjort i morgen og ikke i dag - når man kun har alt det fornuftige at tage sig til, er der ikke megen tid til at foretage sig eller for den sags skyld endda tænke noget af egentlig værdi; hence: ikke-dag.

Keine Kommentare:

Kommentar veröffentlichen